Jobopslag 2020

Hotel  Løkken Strand søger rengørings-/servicemedhjælper
med start fra d. 1. april 2020

Har du lyst til at hjælpe med at skabe gode oplevelser for vores gæster her på Hotel Løkken Strand, så er du den, vi står og mangler.

Vi er et lille familiedrevet hotel i Løkken med 17 værelser samt en sal, hvor vi afholder mange fester og arrangementer.

Da vi er et lille team, vil dine arbejdsopgaver være meget alsidige med hovedansvar for:
- Rengøring af værelser samt hotellets fællesområder
- Hjælp til servering af morgenmad samt andre praktiske opgaver.

Det er vigtigt at du er serviceminded, smilende, imødekommende og engageret i dit arbejde samt fleksibel og selvstændig.

Til gengæld for du et job i skønne omgivelser med gode forhold og kollegaer.
Erfaring er en fordel, men ikke et "must".

 

Send din ansøgning til Jette Nielsen på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. 
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at ringe på 20 63 37 29

Jul på HLS






De sidste par lørdage har vores gymnastiksal været pyntet flot op for at 
danne ramme om nogle fantastiske julefrokoster.
Vi har haft stjerner i loftet, gran og grønt på bordene, flæskesteg i ovenene, Last Christmas i højtalerene og besøg af en masse glade mennesker i feststemning,
som vi er taknemlige for at måtte fejre decembermåned med.
Vi håber, at vi alle ses igen næste år, og at I nød det lige så meget,
som vi gjorde.

Glædelig jul

En aften i selskab med Jørgen Skouboe Møller

 



Kom on tilbring en lærerig, underholdende og delikat aften 

på Hotel Løkken Strand!

Lørdag d. 27/02 2020 tilbyder vi en aften i selskab med Jørgen Skouboe Møller fra det populære tv program 'Nak og æd'.
Jørgen underholder med spændede fortællinger om sine egne erfaringer med jagt og natur her i Norden, og vil uden tvivl levere en fornøjelig og oplysende præstation.
Sammen med fordraget serverer hotellet en lækker middag bestående af en 2-retters
vildt menu tilberedt af Dennis Carlsen.

Prisen for arrangementet vil være 499 kr. pr. person, og billetterne kan købes på Hotel Løkken Strand.

 

Bryllupsfest

70349353_371945050424045_4701996489033908224_n.jpg

Hotel Løkken Strand har en beliggenhed på Nordjyllands vestkyst, midt i skøn natur og tæt på stranden og havet. Det er et idylisk og romantisk sted, at skulle holde sin bryllupsfest.

Når det gælder om at fejre kærligheden, ved vi, at det er en dag, I kommer til at huske for altid. Derfor sætter vi en ære i at kunne give jer og jeres gæster en mindeværdig oplevelse på vores hotel. Vi hjælper gerne til med menusammensætning, forslag til bordopdækning og indretning, bestilling af blomster, bryllupskage og musik.

Ingen har lyst til at køre hjem midt om natten og med gode overnatningsmuligheder på hotellet, kan jeres gæster feste uden at skulle holde sig tilbage. Dagen derpå er det en helt særlig oplevelse at mødes med sine gæster igen til en lækker morgenanretning og mindes festen fra aftenen før og stille og roligt kunne tage afsked med venner og familie.